Overordnet

?

Hvilken enhed er mit barn?

Hos KFUM spejderne er spejderne inddelt efter klassetrin:

  • Familiespejdere: Fra 3 år til 6 år
  • Bævere: 0.-1. klasse
  • Ulve: 2.-3. klasse
  • Juniorspejdere: 4.-5. klasse
  • Tropspejdere: 6.-8. klasse
  • Seniorspejdere: 9.klasse til 18 år
  • Klan/Rover: 18+

?

Hvem er KFUM-spejderne?

KFUM-spejdernes officielle hjemmeside kan du læse meget mere om, hvad KFUM-spejderne står for og vores vinkel på spejderarbejdet.

?

Hvad laver man som spejder?

Som spejder laver man alt det, du tænker spejderarbejde er – og alt muligt andet. Vi arbejder i små grupper/bander/patruljer i enhederne og har fokus på samarbejde, udfordringer og gode oplevelser.

Du kan læse om vores vision og strategi på KFUM-Spejdernes hjemmeside lige her.

Pakkeliste til tur

Det er vigtigt, at du pakker i en taske/rygsæk, som du selv kan bære, og at alt dit grej er samlet. Husk også at der skal være NAVN PÅ ALT – også på rygsækken! Flere firmaer laver klistermærker som kan sidde på alt og kan tåle både vaskemaskine og opvaskemaskine. ex navnelapper.dk og labelking.dk. Dem er vi meget begejstrede for og de kan hurtigt være tjent hjem ved at få bare en sko tilbage, som var blevet glemt/tabt.

Et lille fif kan være at pakke i pakkeposer. Det kan være klare plastikposer. Skal man ikke på tur med risiko for regnvejr eller på kanotur, så sy eller køb evt. nogle poser til formålet, så vi skåner miljøet for plastik. Poserne gør at tøj og ting holder sig nemmere tørt, og ikke blandes med alt muligt andet i tasken – og så er det nemt at trække posen op ad tasken, uden at der følger alt muligt andet med op.

Det er også vigtigt at du selv pakker din taske, så du ved hvad der er i den og hvor det ligger. Rul tøjet. Det giver mindre krøller og mere plads.

Pak de tunge ting ind mod ryggen og de lette ting nederst. Det du oftest bruger, eller hurtigt skal kunne få fat på, som f.eks. regntøj, skal selvfølgelig ligge nemt tilgængeligt. Rul gerne regnjakker og hættetrøjer ind i huen.

Forslag til grej

RYGSÆK: 
Her er mange kvaliteter og størrelser. 50 Liter til 6-10 årige og 60 liter til 10-16 årige. Skal man gå med en rygsæk i mange timer, anbefaler man ikke at den vejer over 12 kg til voksne. Er det bare fra bussen og ned i lejren, så handler det mest bare om at have en rygsæk, som kan rumme det man skal have med, og som man kan bære på ryggen. Skal man på en lang hike med fuldt udstyr, bør man have en rygsæk som passer i størrelsen. Tjek også at rygsækken sidder korrekt.

SOVEPOSE: 
En sovepose er varmest hvis den passer i længden til den person der skal bruge den. Er posen for lang, kan det være en god ide at fylde bunden af posen med det tøj du skal have på dagen efter. Så er det varmt at tage på, og fødderne bliver ikke så kolde af den kolde luft der ellers ville have fyldt posen. Tøjet er dog en anelse krøllet! Gør det også gerne til en vane at putte overtræksposen ned i bunden af soveposen, så snart soveposen er pakket ud. Så bliver den ikke væk! Tjek inden afgang at posen er i god stand og kan lynes både op og ned. Det er så træls at stå med en sovepose, som ikke kan lukkes. En sovepose skal helst hænge eller ligge i en stor pose (eks Ikea) når den ikke bruges. Så holder fibrene sig bedst. En sovepose kommer sammenrullet fra fabrikken, men de anbefaler at den “proppes” i posen efterfølgende. Øv derfor gerne at proppe soveposen i overtræksposen inden afgang. 

LIGGEUNDERLAG: 
Der findes mange kvaliteter, og prisen matcher ofte kvaliteten, ihvertfald fra høj til lav. Et godt liggeunderlag, er isolerende så man ikke får kulde nedefra, fylder og vejer begrænset. Hvornår er det værd at betale for? Når man sover ofte ude, i mange dage ad gangen (da man ligger bedre end på de billige), og når man sover ude i koldt vejr.). 

LAGENPOSE:
Ikke et must men med en lagenpose skåner du soveposen (som ikke har vildt godt af at blive vasket for ofte + du får et par graders ekstra varme). Kan købes eller syes selv i både silke, satin og fleece.

NATTØJ:
Evt. skiundertøj, så sparer man et sæt, som man også kan bruge på kolde dage.

SOKKER:
Det kan godt godt være koldt om natten i et telt, men sokker er også gode at have på i vandrestøvler, da man nemmere undgår at få vabler når strømpe og sok glider mod hinanden, i stedet for sok mod hud. 

TOILETGREJ: Tandbørste og tandpasta – gerne en lille tube og evt. vaskeklud og en lille hårbørste. 

HÅNDKLÆDE.
Evt. et af mikrofiber, som er hurtigtørrende og vejer meget lidt. De er bestemt ikke lige så skønne at tørre sig med, som et alm. håndklæde, men de sparer plads og vægt, og så tørrer de hurtigt, hvilket kan være rart, da et vådt håndklæde er tungt at bære på og træls at bruge næste gang – hvis der ikke har været vejr til at tørre det i. Det kan også lugte fælt når det kommer op af tasken efter en uge.

BUKSER:
Her kan det være en fordel med et par gode lærredsbukser, evt med zip-off, så man sparer pladsen til et par shorts. 

SHORTS

T-SHIRTS:
Vælg gerne nogle gamle t-shirts, som kan tåle at blive fyldt med harpiks, skumfidus og mælkebøttesaft.

TRØJER:
Medbring gerne en tynd og en tyk langærmet trøje. Evt. en hurtigtørrende fleece. 

UNDERTØJ 

STRØMPER:
Man får aldrig skiftet hver dag, så 2-5 par burde være rigeligt – faktisk uanset om du er på 2 eller 50 dages tur.

VANDRESTØVLER ELLER SKO: Hvis man har et par gode vandtætte vandrestøvler, kan man ofte helt undvære gummistøvler (med mindre man gerne vil stå et godt stykke ude i vandet og lege).

SANDALER eller EVT. KLIP-KLAPPERE

HAT, KASKET el. SOLBRILLER

LÆBEPOMADE

SOLCREME

REFLEKSVEST:
Vigtig til hike og vandreture – også til rygsækken ellers få sat reflekser og lygte på den. 

REGNTØJ:
Har du en god vand- og vindtæt jakke – kan man spare regnjakken. 

GUMMISTØVLER: 
Kan spares hvis man har gode vandtætte vandrestøvler.

JAKKE:
Passende til årstiden. Gerne vand- og vindtæt. 

SPISESÆT:
Dyb og flad tallerken, ske, gaffel, kniv samt krus. Gerne i en stofpose med hank, så den kan hænges op. (Ingen pap og porcelæn, tak!). Kan fås i mange prislag, hvor kvaliteten ikke er den store forskel. De ekstra bøtter der ofte følger med nogle af udgaverne er unødvendige gram og ting der kan blive væk, når man er på tur med spejderne. 

VISKESTYKKE:
Gerne i stofposen sammen med spisegrejet.

BADETØJ:
Til mosehullet, muddergrøften, havet eller…? 

LOMMEPENGE

BLYANT:
Gerne liggende i uniformen.

DRIKKEDUNK 

DOLK

LOMMELYGTE:
Gerne en pandelygte – og husk nye eller ekstra batterier.

SUNDHEDSKORT:
Husk det gule hjemme i Danmark og det blå kort hvis I skal til udlandet.

SIDDEUNDERLAG:
Her kan man også få nogen der kan pustes op, som ikke fylder så meget.

MYGGESPRAY OG KLØESTILLENDE: 
Sidstnævnte til både myg og brændenælder mm. 

MEDICIN 

SOVEBAMSE:
Hvis den ellers er sød og  omgængelig

STOFPOSE TIL VASKETØJ

LILLE RYGSÆK:
Til småture og med plads til madpakken og en drikkedunk, og måske badetøjet.

SHAMPOO:
Til lange lejre – hvis man bliver træt af sin egen spejderparfume. 

BÅLKAPPE:
Primært Junior-Trop, da de har lavet selv. En bålkappe er rar at sidde med omkring bålet om aftenen – fylder dog en del, så ikke så praktisk, hvis det er en lang Hike man skal på. 

MOBILTELEFON + OPLADER:
Gælder kun Junior og Trop.

DRYBAGS:
Gode at pakke i hvis du skal på kanotur eller bare vil sikre ting mod at blive våde. 

ARBEJDSHANDSKER:
Kan være gode når der skal slæbes rafter. 

KORTSPIL EL. LIGN. 

SpejderLEX

Spejderlex – leksikon over spejderbegreber

Her finder du vores eget “spejder-leksikon” med forklaringer på spejder-relaterede ord og vendinger…

BANDER: 
Ulve inddeles i bander, der fungerer som deres nære “spejderfamilie”. På lejre og turneringer holder man sammen i banden. Blot for en god ordens skyld så laver vi mange bande-relaterede ting, men bare rolig, det er alt sammen med den gode spejderånd i tankerne 😉

BADEN-POWELL:
Lord Robert Baden-Powell (1857-1941) grundlagde spejderbevægelsen i 1908 efter sine udstationeringer for den britiske hær i Sydafrika, hvor de bla. brugte unge lokale drenge som spejdere. Han satte sig for at omskrive noget af det militære læsestof så det passede bedre for drenge i fredstid. Det blev en stor succes, og han testede sin idé om en decideret spejdergruppe med sin første lejr for de lokale drenge på Brownsea Island i 1907. Uniformen blev indført tidligt, ikke som en henvisning til militæret, men for at gøre spejderne synlige og mindske forskellen mellem rig og fattig inden for spejdergruppen.

Pigespejderne fulgte ret hurtigt efter, i 1910, da Baden-Powells søster Agnes valgte at gå ind i spejderbevægelsen for at tage sig af pigerne, siden overtog Baden-Powells kone, Olave Baden-Powell, ansvaret for pigespejderne. Hvert år, på deres fælles fødselsdag 22. februar, afholder mange spejdergrupper “Tænkedag”, hvor spejdere verden over samler penge ind til gode formål.

BÆVER:
Bævere er spejdere i 0. og 1. klasse – hos os har vi dog kun 1. klasses bævere 😉  Bævere indeles i mindre grupper der kaldes “familier”. Hos de blå spejdere kaldes aldersgruppen mikro´er.

CENTERLEJR:
En centerlejr afholdes på et spejdercenter og er en lejr, hvor man som gruppe kan komme og deltage i i-forvejen planlagte aktiviteter. Der er som regel andre grupper på lejr samtidig, så man lærer andre spejdere at kende.

DIAMANT-KURSUS:
Diamant er et praktisk kursus, som Roland 1, men meget mere udfordrende. Du lærer at håndtere pressede situationer, og når du bliver presset, lærer du dig selv og din patrulje bedre at kende.

DISTRIKT:
Et distrikt er underafdeling af vores korps – KFUM-Spejderne, og det dækker et bestemt geografisk område. Vores distrikt er Nordøstjyske Distrikt og går fra Mou i nord, til Randers i syd – afgrænses af Kattegat i øst og når Hobro i vest. Distriktet ledes af en distriktsstab, der består af valgte repræsentanter fra forskellige spejdergrupper.
KFUM-spejderne består i dag af 35 distrikter og over 500 grupper. Distrikterne hjælper grupperne, med at spejderarbejdet bliver bedst muligt for børn og unge. Derfor er formålet for distrikterne at knytte de regionale grupper sammen i et arbejdsfællesskab, hvor de kan hjælpe hinanden. Distrikterne er en formidlingskanal grupperne imellem og mellem grupperne, hovedbestyrelsen og udviklingskonsulenterne. På denne måde kan grupperne få støtte og udvikle hinanden, så spejderarbejdet bliver bedre for børn og unge.

DISTRIKTS-STAB:
Staben består af valgte repræsentanter fra forskellige spejdergrupper. I løbet af spejderåret er distriktsstabene med til at lave forskellige arrangementer for grupperne i distriktet. Dette hjælper og støtter grupperne, til at der er gode spejderoplevelser for de forskellige aldersgrupper.

DISTRIKTS-TURNERING:
Turneringen er en årligt tilbagevendende lokal begivenhed, der foregår i distrikterne. For Ulve og Bævere foregår den over en enkelt dag, hvor de kommer på et løb med poster tilpasset den enkelte aldersgruppe/enhed. Junior- og Tropspejdere har en overnatning med, hvor en del af opgaven er at bygge lejr. Distriktsturneringen løber af stablen i foråret.

DM i SPEJDER:
Danmarksmesterskaberne i spejderi for Trop- og Seniorspejdere.

DOLK:
Spejderord for kniv. Vi begynder allerede på bæverniveau at undervise i at bruge og behandle dolken forsvarligt og afslutter med et dolkebevis/knivbevis.

DTA:
De menige medlemmer af distriktsstaben.

DTC:
Distriktschef

ENHED:
KFUM-spejdere deles ind i enheder alt efter alder:

  • Familiespejder – for familier med børn i børnehave-alderen
  • Bævere – 0. og 1. klasse
  • Ulve – 2. og 3. klasse
  • Juniorer – 4. og 5. klasse
  • Tropsspejdere – 6.-8. klasse
  • Seniorer – 9. klasse – 17 år
  • Rover/Klan – 17 år og opefter

FAMILIESPEJDER:
Familiespejd er for familier med små børn, der endnu ikke er store nok til at komme af sted til spejder på egen hånd. Man mødes typisk en lørdag eller søndag en gang om måneden.

Gilwell er det “afsluttende” af spejderkurserne, hvor fokus er på personlig udvikling og personlige udfordringer. Gilwell-kurset er henvendt til erfarne ledere.

GRUPPELEDER:
Gruppelederen er vores overordnede leder, han/hun står for det administrative, kontakten til distrikt og korps og sørger for at have overblik over medlemmer, ledere, arrangementer, grupperåd osv. 

GRUPPENS BESTYRELSE:
Gruppen bestyrelse består af gruppeleder, kasserer, 3-5 spejderforældre samt lederrepræsentanter fra den enkelte enheder (Bæver, Ulve osv.). Grupperådet overordnede opgave er at støtte spejderarbejdet i gruppen. Det kan være ved at sørge for at skaffe penge til huse og hjælpe til ved arrangementer – hvor meget arbejde der lægges i det afhænger af gruppens behov, og hvor meget tid grupperådet har at lægge i arbejdet.
Grupperådet vælges ved generalforsamlingen der afholdes i forbindelse med nytårsparaden i januar.

HEJK – HIKE:
Hejk – hike – heik… kært barn har mange navne 😉 En hejk er en længere travetur, det kan være med overnatning, med poster undervejs – eller blot en lang vandretur.

JUNGLEBOGEN:
Fantasirammen omkring ulve-arbejdet kommer fra Rudyard Kiplings “Junglebogen” fra 1893. Lord Baden-Powell brugte historierne om Mowgli og dyrene i junglen som inspiration for spejderarbejdet med drenge i ulve-alderen. Vi bruger stadig fantasirammen med dyrene i spejderarbejdet; børnene får ulvenavne som vi forsøger at vælge til den enkelte og fortæller historierne fra bogen.

JUNIOR-SPEJDER:
Juniorspejdere går i 4. og 5. klasse og inddeles i patruljer.

KFUM-SPEJDERNE:
Vores korps hedder KFUM-spejderne og har rødder i KFUM/KFUK-bevægelsen (Kristelig Forening for Unge Mænd/Kvinder).

KLAN:
En klan er en gruppe Rovere (voksne spejdere). Klanen kan fungere som støtte for gruppens almindelige arbejde eller lave egne arrangementer. En klan kan have medlemmer fra samme gruppe eller være fra forskellige grupper.

KNOB: 
Spejderord for knuder 😉 Der er et hav af forskellige knob, der kan bruges til forskellige ting, og det er noget af det vi begynder at arbejder med på ulve-stadiet.

KORPS:
Korpset er spejdergruppernes overordnede enhed. Der er 6 spejderkorps i Danmark:

  • KFUM-spejderne – “De Grønne Spejdere”
  • DDS – Det Danske Spejderkorps
  • De Gule Spejdere i Danmark
  • De Grønne Pigespejdere
  • Danske Baptisters Spejderkorps
  • Dansk Spejderkorps Sydslesvig

LEJRBÅL:
Et lejrbål er et fælles-hyggearrangement på spejderlejre, hvor der indgår sang, sketches og anden underholdning.

JUNGLEBOGEN:
Fantasirammen omkring ulve-arbejdet kommer fra Rudyard Kiplings “Junglebogen” fra 1893. Lord Baden-Powell brugte historierne om Mowgli og dyrene i junglen som inspiration for spejderarbejdet med drenge i ulve-alderen. Vi bruger stadig fantasirammen med dyrene i spejderarbejdet; børnene får ulvenavne som vi forsøger at vælge til den enkelte og fortæller historierne fra bogen.

JUNIOR-SPEJDER:
Juniorspejdere går i 4. og 5. klasse og inddeles i patruljer.

KFUM-SPEJDERNE:
Vores korps hedder KFUM-spejderne og har rødder i KFUM/KFUK-bevægelsen (Kristelig Forening for Unge Mænd/Kvinder).

KLAN:
En klan er en gruppe rovere (voksne spejdere). Klanen kan fungere som støtte for gruppens almindelige arbejde eller lave egne arrangementer. En klan kan have medlemmer fra samme gruppe eller være fra forskellige grupper.

KNOB: 
Spejderord for knuder 😉 Der er et hav af forskellige knob, der kan bruges til forskellige ting, og det er noget af det vi begynder at arbejder med på ulve-stadiet.

KORPS:
Korpset er spejdergruppernes overordnede enhed. Der er 6 spejderkorps i Danmark:

  • KFUM-spejderne – “De Grønne Spejdere”
  • DDS – Det Danske Spejderkorps
  • De Gule Spejdere i Danmark
  • De Grønne Pigespejdere
  • Danske Baptisters Spejderkorps
  • Dansk Spejderkorps Sydslesvig

LEJRBÅL:
Et lejrbål er et fælles hyggearrangement på spejderlejre, hvor der indgår sang, sketches og anden underholdning.

LÅENHUS:
Oue-Valsgaard Spejderne har til huse i og omkring Låenhus. Gården ejes af Låenhusfonden og mange forskellige parter bruger stedet som udgangspunkt for deres aktiviteter i løbet af året.

MORSE-ALFABETET:
Benjamin Morse opfandt morsealfabetet omkring 1840, hvor det blev indført og brugt til at sende beskeder via den elektriske telegraf. Helt indtil 1999 brugte skibsfart morsealfabetet til international kommunikation. Det er en af de “klassiske” spejderfærdigheder og noget vi kan have meget fornøjelse af at øve og lege med.

morsenøglen

MUS-LEJR:
En MUS-lejr er en større fælleslejr for Bævere og Ulve med omkring 1000 deltagere. Lejren afholdes på Thorup Hede Spejdercenter ved Dronninglund. Selvom det er en ret store lejr – set med Bæver/Ulve-øjne – er den overskuelig eftersom den er inddelt i underlejre med 5-6 grupper og man har sin egen afgrænsede lejrplads. Det gør at man både har mulighed for at være supersocial til det store lejrbål, lokalt social til underlejrens hygge eller bare holde sig for sig selv i gruppens egen lejr.

MÆRKER:
Mærker er et hit! Der er en række forskellige mærker og hvor de skal placeres på uniformen afhænger af typen af mærke og typen af uniform.

De almindeligste mærker:

  • Færdighedsmærker/aktivitetsmærker – mærker der “tjenes” løbende gennem spejdersæsonen, f.eks. knivbevis, stifindermærke og primimad
  • Årsstjerner – angiver hvor mange år man har været spejder
  • Navnemærker – gruppenavn og ulvenavn
  • Lejr/eventmærker – fra f.eks. sommerlejre, hejker eller turneringer
  • Vandreskjold – gives for 10, 20, 30, 40, 50, 75 eller 100 km. Skjoldet sættes på bæltet.
  • Piratmærker – mærker der ikke er lavet af korpset. F.eks. tørklædemærket, shelty-mærket osv.

NATLØB:
Et løb med poster der foregår når det er blevet mørkt. Der kan være forskellig grad af “nat” alt efter aldersgruppen, og på nogle natløb (for de større spejdere) er der også indlagt en vis skræmmefaktor 😉

NISSEHIKE:
Årligt tilbagevende hike/hejk i januar med udfordrende opgaver for Junior- og Tropsspejdere i Randers og omegn. Hejken starter lørdag aften og varer til midt på natten. Distancen er godt 10 km.

NYTÅRSPARADE:
Vores traditionelle opstart i det nye år. Afholdes 2. eller 3. søndag i januar og veksler mellem Valsgaard og Oue. Vi går i fakkeloptog til kirken, hvor der afholdes en kort gudstjeneste. Herefter drikker vi kaffe og spiser kage i forsamlingshuset/konfirmandhuset, mens vi afholder generalforsamling og overdrager årsstjerner til spejderne.

OPRYKNING:
Når spejderne går fra en enhed til en anden (fra Bæver til Ulv, Ulv til Junior osv.) kalder vi det for oprykning. Det er forskellige hvor meget den enkelte enhed gør ud af det, hos os er det nok mest oprykningen fra bæver til ulv der markeres. Så går alle de nye ulve op til Rådsklippen, hvor de bliver optaget i ulveflokken med ulvelov, ulvehyl og hele molevitten.

PATRULJER:
Junior- og tropsspejdere inddeles i patruljer, der fungerer som deres nære “spejderfamilie”. På lejre og turneringer holder man sammen i patruljen.

PIONERING:
En klassisk spejderfærdighed, der handler om at bygge ting ved hjælp af reb og rafter, f.eks. spisebordet til sommerlejren, tre-ben til bålgryden eller en gynge til de små spejdere.

PL/PA-KURSUS:
Et kursus der klæder spejderne på til at være patruljeleder eller patruljeassistent.

RAFTER:
Træstænger på spejdersprog. Rafterne er som lange tynde og lige afgrenede granstammer, som bruges til at pionere med – altså bygge ved at binde rafter sammen med forskellige besnøringer.

ROLAND-KURSER:
På Roland 1 kommer du med i en patrulje af spejdere fra hele landet. Efter en uges træning er I en lille elite-enhed af spejdere med styr på lejrliv og et fantastisk sammenhold. Du vil opdage, at der er mange spejdere som dig i hele landet. Et kursus for de 13 til 15 årige spejder, og handler om patruljeliv, lave mad over bål, pionere og få nye venner. Det er så indholdsrigt et kursus, at størstedelen af de spejdere der deltager fortsætter med at være spejder for livet.

På Roland 2 får du en dybere indsigt i, hvordan spejdermetoden fungerer. Du lærer nogle af de tricks, din leder kender, og du får en masse viden om både mennesker og planlægning.

ROVER:
Rovere er spejdere der er blevet for gamle til at indgå i børnespejderarbejdet. Rovere kan være løst tilknyttet gruppen, som regel som ledere, eller samle sig en en klan med andre rovere.

RÅDSKLIPPEN: 
Rådsklippen er en stor ledeblok ovenfor Tanebækken hvor vi hvert år laver oprykning-ritual for de nye ulve i flokken. Rådsklippen er kendt fra Junglebogen, som det sted hvor dyrene i junglen holder samling.

SKOVSTRATEGO:
Stratego spillet i skoven med spillekort eller skovstrategokort. Spilles i skoven hvor det er muligt at gemme sig under legen. Der er to hold og hver spiller får et kort (svarende til en brik i brætspillet). Spillerne løber nu rundt på et afgrænset område og når de møder er modspiller, duellerer de og den der taber overdrager sit kort og må tilbage efter et nyt kort hos gamemasteren. Et kort er “fanen” og når det kort vindes, er spillet slut.

SMUGLERLØB:
Et løb hvor opgaven for spejderne består i at smugle et eller andet fra en post til en anden. Når spejderne sikkert frem med smuglergodset får det udleveret lege-penge og kan løbe tilbage efter mere gods. Ledernes opgave består i at fange smuglerne på vejen og konfiskere deres smuglergods. Vinderne er dem der har fået samlet flest legepenge når løbet er slut.

SOMMERLEJR:
Hvert år tager vi på sommerlejr – nogle gange tager vi af sted alle sammen, både små og store, andre gange holder vi lejre for enhederne – Bævere og Ulve sammen og Junior og Tropspejdere sammen. Med de yngre holder vi os til de mindre lejre, centerlejr eller vi holder vores helt egen lejr – de større spejdere tager gerne på korpslejr eller andre større fælles-lejre der passer godt til aldersgruppen.

SPEJDERLOVEN:
Sammen med spejderloven er spejderløftet grundstenene i spejderbevægelsen. Det er ikke noget vi snakker om i det daglige spejderarbejde, men noget vi som ledere forsøger at have i baghovedet når vi planlægger aktiviteter. Spejderloven har lidt forskellig ordlyd alt efter korpset – vores spejderlov i KFUM-Spejderne lyder som følger:

  • En spejder:
    • lytter til Guds ord
    • er hjælpsom
    • respekterer andre
    • værner naturen
    • er til at stole på
    • tager medansvar
    • finder sin egen mening

SPEJDERLØFTET:

Sammen med spejderloven er spejderløftet grundstenene i spejderbevægelsen. Det er ikke noget vi snakker om i det daglige spejderarbejde, men noget vi som ledere forsøger at have i baghovedet når vi planlægger aktiviteter.

“Jeg lover at gøre mit bedste for at lytte til Guds ord, holde spejderloven og hver dag gøre noget for at glæde andre”.

SPEJDERSKOVEN:
Oue-Valsgaard spejderne holder til i Låenhus og skoven omkring gården – det vi kalder Spejderskoven. Vi bevæger os frit mellem fjorden og Kielstrup Sø og bruger alle de skønne naturfaciliteter vi har adgang til. Vi har navngivet en del af de steder vi plejer at bruge – I kan se kortet herunder:

Spejderskoven

SPORTEGN – INTERNATIONALE SPORTEGN:
At kunne bruge sportegnene var en af de oprindelige spejderfærdigheder, selvom det ikke bruges ret mange steder mere. Sportegnene laves med de forhåndenværende materialer som pinde og sten og kan skjules i landskabet for alle andre end dem der ved hvad de skal lede efter.

TROPSPEJDERE:
Tropsspejdere er i aldersgruppen 6.-8. klasse. Tropspejdere inddeles i mindre grupper, der kaldes “patruljer” – patruljen fastsættes når spejderne starter op som Juniorer, om muligt fastholdes patruljen mens man er Junior og Tropspejder, så man har et fast tilhørsforhold.

TURNOUT:

Turnout er noget man vurderer en bande/patrulje på til f.eks. turneringer og handler om, hvordan de samarbejder, giver plads til hinanden og i det hele taget opfører sig – både mens de løser opgaver og når de ankommer/forlader en post. Når de er Bævere handler det mere om at behandle hinanden ordentlig og samarbejde – når de bliver ældre kigges der også på at de er reglementeret påklædt og kan “spejder-reglerne” i forhold til at træde an/fra osv.

TØRKLÆDE:
Tørklædet blev indført i spejderbevægelsen af Lord Baden-Powell helt fra starten. Alle verdens spejdere bruger tørklæde i en eller anden form, i nogle tilfælde kan tørklædet markere hvilken gruppe du tilhører, hos os i KFUM-spejderne er alle tørklæder røde. Tørklædet har et hav af anvendelsesmuligheder – så det er ikke blot et spm. om tilhørsforhold.

ULK:
På UngdomsLederKursus møder spejderne moderne ledelsesværktøjer på et højt niveau. ULK skaber dygtige ledere ved at udvikle deltagernes selverkendelse og udfordre dem på andet end fysik.

ULVEUNGER:
Ulvene – eller ulveungerne – er børn i 2. og 3. klasse. Ulvene inddeles i mindre grupper der kaldes “bander” – men bare roligt, hos os er der intet kriminelt over de banderelaterede aktiviteter 😉 Hos de blå spejdere kaldes aldersgruppen Mini´er.

ULVELOVEN:
En ulv adlyder altid den gamle ulv
En ulv giver aldrig tabt

ULVENAVNE:
Alle ulveunger får deres eget ulvenavn. Navnene er taget fra Rudyard Kiplings “Junglebogen” og “Den nye Junglebog”. Koblet til navnene er et dyr og nogle egenskaber og vi forsøger at vælge navnet så det passer til den enkelte. Navnene bliver overdraget i forbindelse med et “fuldmånemøde”, og vi gør det som regel i forbindelse med vores efterårs-overnatning i oktober.

UMA-LEJR:
Uma-lejren afholdes hvert år i september på Kølhøjhus ved Astrup. Lejren havde 40-års jubilæum i 2016 og alle spejdere i Hobro og omegn – uanset korps – er med.

UNIFORM:
Alle spejdere har en eller anden form for uniform – vi har en grøn skjorte med et rødt tørklæde. Vi forventer ikke at alle har uniform idet det er en stor udskrivning, et tørklæde er fint til at begynde med.

UNITRÆF: 
Et fælles angement for ALLE spejder i Mariagerfjord kommune på tværs af korpsene.

WAGGGS:
World Association of Girl Guides and Girl Scouts – det internationale pigespejder-korps som KFUM-spejderne også er en del af.

WOSM:
World Organization of the Scout Movement – verdens-spejderorganisationen stiftet af Lord og Lady Baden-Powell i 1922. Der er over 40 mio. medlemmer på verdensplan, og de danske KFUM-spejdere er naturligvis også medlemmer.

ÅS-LEJR:
Ås-lejren afholdes en gang om året på Thorup Hede Spejdercenter og er for Junior- og Tropspejdere. Lejren varer en uge – hele uge 29 – og er fyldt med aktiviteter og udfordringer specielt planlagt til netop den aldersgruppe.

Grej/udstyr

?

Er der noget påkrævet udstyr for at være spejder?

Som udgangspunkt nej. Vi håber at du/dit barn har lyst til at anskaffe et tørklæde og gerne en uniform, som mærker kan sys på. Det kan fx være gode fødselsdags- eller juleønsker.

?

Hvor skal mærkerne sidde?

Du kan altid spørge din spejderleder, men der er også en guide lige her.

?

Hvor køber jeg en uniform?

Hvis du er heldig har vi en brugt liggende i hytten, du kan købe. Du er velkommen til at  kigge forbi lederlokalet og spørge. Du kan også lave et opslag på vores facebook gruppe, hvor både tidligere og nuværende spejdere og spejderforældre er medlem. Nye uniformer kan købes her.

?

Må mit barn få kniv/dolk?

Spejderne tager normalt knivbevis som ulve, hvorefter de gerne må  have egen kniv, såfremt I mener det er forsvarligt.  Starter dit barn til spejder som junior eller derefter, må de gerne have egen kniv. Det vigtigste for os er, at spejderen kan bruge den fornuftigt og forsvarligt med opmærksomhed på andre i nærheden.

Forældre til en spejder

?

Hvilke forpligtelser har jeg når mit barn er spejder?

Det vigtigste er, at du melder afbud hvis du/dit barn ikke kan deltage en tirsdag. Gerne senest dagen før, så lederne kan tilpasse programmet, og ikke står og venter på spejderen til mødet.

Vi tror på at hvis vi løfter i flok, kan vi meget mere. Derfor skal hver spejderfamilie melde sig til to arbejdsopgaver pr. år. Det kan fx være vores to årlige arbejdsdage, dele sogneblade ud eller hjælpe til det årlige cykelløb.

?

Generalforsamling

Hver februar holder gruppebestyrelsen en generalforsamling, hvor alle forældre er meget velkomne. Gruppelederen giver en beretning om året i gruppen, og vi snakker om planerne for det næste år, økonomi og hvad der ellers er interesse for. Derudover er der valg til gruppebestyrelsen. Man kan sagtens deltage uden at stille op. 

?

Forældrearbejdsdage

Vi tror meget på at løfte i flok, derfor skal man hver januar tilmelde sig  2 forældrearbejdsopgaver pr spejderfamilie. Det kan være vores årlige arbejdsdage eller uddeling af sogneblade eller andet som gruppen tjener penge på. Gruppens økonomi afhænger af de penge vi tjener, så når i hjælper os med at løfte i flok, får vi mulighed for fortsat at lave fede spejderaktiviteter for jeres børn. 

Har du børn over 18 år som er spejdere, kan de også selv varetage opgaven.

?

Jeg vil gerne være med i gruppebestyrelsen

Fantastisk. Du er meget velkommen til at kontakte vores formand på mail for at høre mere.

Kontigent og anden betaling

Kontingent

Kontingentet opkræves gennem Medlemsservice. Betaling sker med betalingskort.
Information om Medlemsservice står i velkomstmailen efter indmeldelse.
HUSK at kigge i spam efter mailen, da mails fra Medlemsservice desværre ofte lander der. 

Kontingentet dækker aktiviteter i enhederne og revurderes hvert år ved generalforsamlingen.

Anden betaling

Herudover opkræves der betaling for ture og sommerlejre.
Betalinger for weekendture bliver opkrævet kontant til spejdermøderne med en tilmelding til det enkelte arrangement og til sommerlejr via gruppens konto.

Spørgsmål om medlemsskab og kontingent kan stilles til ouevalsgaardspejderne@gmail.com.

Mødetider og afbud

Alle enheder har faste mødetider, som beskrevet under de enkelte enheder.

Det er vigtigt, at man møder til tiden, så møderne kan gå i gang med det samme. På den måde får børnene mest ud af tiden og lederne skal ikke ‘jappe’ programmet igennem.

Det er ligeledes vigtigt, at man husker at melde afbud, hvis man ikke kan komme til spejdermødet. Det gøres til enhedslederen i god tid inden mødet. Det kunne jo være, at det netop var dig, som lederen ville have brugt til en leg eller en instruktion, og det skal lederne også kunne nå at planlægge sig ud af.

Alle enheder har en lukket facebookgruppe, som vi opfordrer spejdere og forældre til at være medlem af, da de fleste informationer bliver delt her – heriblandt også afbud.

Uniform og mærker

Om uniformen

Når vi går i vores spejderuniform, er det blandt andet for at symbolisere, at vi er en del af et større fællesskab, der bærer en uniform magen til vores egen. Ved KFUM-Spejderne består uniformen af den grønne skjorte og det røde tørklæde, og vi har den på, når vi er til det ugentlige møde i spejderhytten, på ture, til arrangementer uden for spejderhytten samt til andagter og gudstjenester.

Vores uniform fås i fire udgaver: En børnemodel, en figursyet kvindemodel, en figursyet herremodel og en unisex-model til voksne, der er helt lige i snittet. Alle modellerne består af en uniformsskjorte og en fleece. Fleecen kan lynes på, når det er koldt, og af igen når solen skinner.

Der også to officielle uniformstørklæder: Et klassisk, rødt, trekantet tørklæde med grafik fra vores logo, som kommer i to størrelser. Desuden er der et stort, vævet, rødt tørklæde med kvaster. Begge tørklæder er til både drenge og piger i alle aldre.

Besøg butikken her 

KFUM-Spejderne har redesignet alle basismærker til uniformen. Det gælder alt fra gruppenavn og enhedsmærker til kursusmærker. 
Derfor behøver du ikke flytte nogle af dine gamle mærker over på din nye uniform, når du får den. For der kommer en masse nye mærker. 

I denne uniformsvejledning kan du blandt andet se, hvor du kan placere mærkerne på din nye uniform. Der er også vejledning til, hvordan du officielt kan bære din uniform. Vejledningen kan du se her.

Download vejledningen her

Uniformvejledning
Foto: Frederik Dahl Kehlet
Uniformvejledning
Foto: Frederik Dahl Kehlet

Adresser

Gruppens samværsregler

Samværsregler

Her er et eksempel på, hvordan en gruppes samværsregler er stillet op.
Brug gerne denne som skabelon til at beskrive jeres gruppes samværsregler

?

Generelt

Vi reviderer løbende vores samværsregler og får dem godkendt af bestyrelsen én gang om året.

?

Åbenhed

Vi sætter åbenhed højt i forbindelse med vores samværsregler. Det er altså vigtigt, at vi snakker åbent om de forhold, vi som ledere oplever i arbejdet med vores spejdere. Hellere tale om det én gang for meget end én gang for lidt. Åbenhed skaber tryghed både for spejderen, lederen og forældrene.

?

Fælles forståelse

Det er vigtigt, at vi i gruppen har en fælles forståelse for vores samværsregler, og at hver enhed årligt snakker samværsreglerne igennem for at opnå en fælles forståelse lederne imellem. Derved er lederne enige om, hvordan mødet, turen eller aktiviteten skal være. Således skaber vi åbenhed, og alle i teamet har en fælles forståelse af, hvordan enheden løser de situationer, der måtte opstå.

?

Pas på hinanden

Det er vigtigt, at vi passer på hinanden i vores lederteam, så vi ikke udsætter ledere for situationer med spejderne, der kan misforstås. Derfor skaber vi en fælles forståelse, så vi undgår at udsætte ledere for ubehagelige situationer.

?

God forebyggelse

Vi opfordrer alle enheder til at lave en god forebyggelse dvs. information til forældre om weekendture, lejre, aktiviteter og lignende, hvor misforståelser kan opstå. Det er vigtigt at klæde forældrene godt på, så de føler, at det er trygt at sende deres børn til spejder.

?

Inddragelse

Hvis situationer opstå hvor der kan rettes en mistanke om overgreb, er det vigtigt med hurtig inddragelse af (enheds)leder, gruppeleder, forældre og de implicerede parter. Her er det vigtigt at sagen undersøges objektivt.

Særlige tryghedsregler

?

Ved overnatning

Vi bestræber os på at være to ledere til stede ved overnatning for derved at undgå situationer, hvor en leder sover alene med spejderne.

?

Badning

Ved badning skal alle spejdere føle sig trygge, og der skal være åbenhed og naturlighed ved badesituationer.

?

Hjælp ved intime situationer

Vi vil bestræbe os på at have to ledere til at hjælpe ved intime situationer. Igennem fælles åbenhed ved intime situationer vil vi undgå mistanke og tvivl ved bla. at give information til forældre.

Et konkret eksempel kunne være, at en spejder har en flåt siddende et intimt sted og vil gerne have en bestemt leder til at fjerne den. Dette er selvfølgelig helt ok, men lederen informerer en af sine medledere om situationen, inden flåten fjernes. Forældrene informeres efterfølgende.

?

Sociale medier

Der offentliggøres eller deles ikke billeder, hvor der kan stilles spørgsmålstegn ved blufærdighed. Ledere vil så vidt muligt undgå samtaler, som ikke er spejderrelaterede på sociale medier og vil så vidt muligt undgå en-til-en samtaler med spejdere.

?

Kæresteforhold mellem ledere og ikke-ledere

Når man har en lederfunktion i gruppen, må man ikke have et forhold med en spejder under 18 år. I øvrigt følger vi lovgivningen på området.

Menu